EU-Domstolen træffer afgørelse i sag om fortolkning af Direktivet om Urimelige Kontraktvilkår i Forbrugeraftaler

Domstolen afsagde den 21. september 2023 afgørelse i sagen C-139/22 mellem AM og PM, to forbrugere, og mBank S.A. vedrørende mBank S.A.’s brug af almindelige vilkår og betingelser. Sagen omhandlede urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler i henhold til Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 (»direktiv 93/13«).

De centrale spørgsmål drejede sig om, hvorvidt det var tilstrækkeligt at fastslå, at et kontraktvilkår er urimeligt, hvis det svarer til et vilkår, der er opført i det nationale register over ulovlige vilkår. Desuden vurderede Domstolen, om et urimeligt kontraktvilkår mister sin urimelige karakter, hvis forbrugeren kan beslutte at opfylde sine forpligtelser på grundlag af et andet rimeligt vilkår. Domstolen vurderede også om erhvervsdrivende har en oplysningspligt over for forbrugere, selvom forbrugeren har relevant viden på området.

Domstolen nåede frem til, at et kontraktvilkår ikke ansås for urimeligt blot fordi det ligner en standardkontraktbestemmelse i et nationalt register over ulovlige vilkår. En individuel vurdering er nødvendig for at afgøre, om det skaber en ubalance til skade for forbrugeren. Registeret kan bruges som reference, forudsat at processen er gennemsigtig og parterne kan diskutere bedømmelsen.

Derudover fastslog Domstolen, at et kontraktvilkår bevarede sin urimelige karakter efter artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13, uanset om der i samme aftale er andre vilkår, der giver forbrugeren alternative måder at opfylde sine forpligtelser på, hvis det primære vilkår ansåsfor urimeligt.

Afsluttende blev det af Domstolen fastslået, at erhvervsdrivende skal oplyse en forbruger om aftalens karakteristika og risici, selv når forbrugeren har relevant viden. Det gælder også, når forbrugeren er ansat af den erhvervsdrivende.

Læs dommen her: eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:62022CJ0139

EU-Domstolen træffer afgørelse i sag angående gyldigheden af EU-direktiv om Pakkerejser og Rejsendes Ret til Opsigelse og Refusion

Domstolen afsagde den 14. september 2023 afgørelse i sagen C-83/22 mellem RTG og Tuk Tuk Travel SL. Sagen drejede sig om en forbrugers ret til at opsige en pakkerejseaftale på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, herunder spredningen af covid-19. Konkret opstod spørgsmålet om, hvorvidt forbrugeren havde ret til fuld refusion af alle betalinger ved opsigelse.

Den spanske ret, der håndterede tvisten, fremlagde to præjudicielle spørgsmål for Domstolen. Første spørgsmål omhandlede, i) hvorvidt artikel 5 i direktiv 2015/2302/EU af 25. november 2015 (»direktiv 2015/2302«) om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer forstås som i strid med EU-traktatens artikel 169 og 114, da den ikke indeholder oplysninger om forbrugerens ret til at opsige en pakkerejseaftale og kræve fuld refusion af betalinger i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. Andet spørgsmål omhandlede, ii) hvorvidt artikel 114 og 169 i EU-traktaten og artikel 15 i direktiv 2015/2302 er til hinder for anvendelsen af forhandlingsprincippet og kongruensprincippet, som er fastsat i den spanske civilproceslovs artikel 216 og 218, når disse processuelle principper kan begrænse beskyttelsen af forbrugeren.

I forbindelse med i) konkluderede Domstolen, at manglende oplysninger kunne gøre det vanskeligere for forbrugeren at forsvare sine rettigheder, især hvis forbrugeren ikke var repræsenteret af en advokat. Dermed var der en risiko for, at det ville true direktivets mål om at beskytte forbrugerne. I forbindelse med ii) konkluderede Domstolen, at direktiv 2015/2302 tillader nationale retter ex officio at behandle forbrugeres ret til at opsige pakkerejser og kræve fuld refusion, når visse betingelser er opfyldt. Nationale retter kan dog ikke ex officio ophæve pakkerejseaftaler uden omkostninger og give fuld refusion medmindre forbrugeren udtrykkeligt kræver det.

Læs hele dommen her: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=277411&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=1879179

EU-domstolen afslår appel i sag mellem Puma og EUIPO

Domstolen afslog den 17. juli 2023 Puma SE’s (»Puma«) anmodning om indbringelse i sag C-145/23.

Anmodningen omhandlede en afgørelse fra Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (»EUIPO«) mellem DN Solutions Co. Ltd og Puma.

Puma indbragte afgørelsen med påstand om; at EUIPO ikke havde forfulgt beskyttelsesformålet i Forordning (EU) 1001/2017 af 14. juni 2017 (»varemærkeforordningen«) artikel 8, stk. 5, som kræver, at meget velrenommerede varemærker tildeles en højere grad af beskyttelse, at Domstolen anvendte praksis forkert og, at Domstolen ikke begrundede, hvorfor den fastslog, at det var »højst usandsynligt«, at der forelå en mental forbindelse mellem mærker, der er meget kendte for den brede offentlighed og identiske eller meget lignende mærker.

Domstolen afviste indbringelsen med henvisning til, at den ikke kunne anses for at rejse spørgsmål af tilstrækkelig betydning med hensyn til EU-lovgivningens enhed, konsistens eller udvikling.

Domstolen anerkendte, at det er Domstolens at afklare omfanget af beskyttelsen af meget velrenommerede varemærker og bidrage til at ensartet praksis på dette område. Dog var de påståede fejl begået af EUIPO alt for generelle og dermed utilstrækkelige til at opfylde kravet i Pumas påstand herom.

Derudover fastslog Domstolen, at uanset, at en manglende begrundelse udgjorde en retlig fejl, der kunne påberåbes i forbindelse med en appel, forblev afgørelsen om, hvorvidt appellen skulle tillades at fortsætte, underlagt specifikke betingelser. Disse betingelser bestod i at Puma skulle påvise, at appellen rejste spørgsmål af betydning for EU-lovgivningens enhed, konsistens eller udvikling. Også på dette punkt fastslog Domstolen, at Puma ikke havde fremlagt en tilstrækkelig begrundelse for, at dette var tilfældet. Da Puma ikke havde opfyldt kravene, blev påstandene ikke taget til følge.

Læs hele afgørelsen her: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=275740&pageIndex=0&doclang=EN&mode=req&dir=&occ=first&part=1&cid=3335500

EU-Domstolen træffer afgørelse om fortolkning af Infosocdirektivet

Domstolen afsagde den 13. juli 2023 afgørelse i sag C-426/21. Sagen var en præjudiciel forelæggelse indgivet af den østrigske højesteret, Oberster Gerichtshof, og vedrørte rækkevidden af artikel 3 om retten til overføring til almenheden og artikel 5, stk. 2, litra b) om privatkopieringsund­tagelsen i direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 (»Infosocdirektivet«).

Den Østrigske højesteret skulle træffe afgørelse i en sag mellem Ocilion IPTV Technologies GmbH (»Ocilion«) og Seven.One Entertainment Group GmbH og Puls 4 TV GmbH & Co. KG (»Seven.One m.fl.«).

Ocilion er et østrigsk selskab, som tilbyder IPTV-tjenester til netoperatører, der sælger tjenester, som muliggør transmission og optagelse af TV-programmer via internettet til private kunder. IPTV-tjenesten muliggør blandt andet, at når en bruger har fremstillet en kopi af en udsendelse, så stilles kopien til rådighed for enhver anden bruger, der ønsker at se det registrerede indhold. Seven.One m.fl. er producenter af blandt andet TV-programmer og har senderettighederne til nogen af de TV-programmer, som er omfattet af Ocilions IPTV-tjeneste.

Seven.One m.fl. påstod, at IPTV-tjenesten udgjorde en uautoriseret viderespredning af deres indhold, og at deres rettigheder efter Infosocdirektivet dermed var tilsidesat, da de ikke havde givet samtykke til overføring af deres TV-programmer ved hjælp af IPTV-tjenesten. Ocilion var derimod af den opfattelse, at deres tjeneste var begrænset til at muliggøre reproduktion af TV-programmer, hvorfor initiativet til en sådan reproduktion udelukkende kunne foretages af en fysisk person til privat brug, hvorfor Ocilion mente, at forholdet var omfattet af artikel 5, stk. 2, litra b, og dermed ikke tilsidesatte Infosocdirektivet.

Domstolen tog indledningsvist stilling til, hvorvidt Ocilions IPTV-tjeneste var omfattet af undtagelsesbestemmelsen om privatkopiering i Infosocdirektivets artikel 5, stk. 2, litra b. Domstolen klarlagde, at IPTV-tjenesten ikke kunne være omfattet af undtagelsesbestemmelsen, da tjenesten muliggør, at en kopi af en udsendelse bliver tilgængelig for et ubestemt antal brugere, hvorfor reproduktionen ikke udelukkende foretages til privat brug af brugeren. EU-Domstolen anførte, at en anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i et sådant tilfælde ville medføre en urimelig balance mellem indehaverne af ophavsrettighederne og brugerne.

Domstolen tog efterfølgende stilling til, hvorvidt Ocilions IPTV-tjeneste udgjorde en overføring til almenheden, hvor medlemsstaterne efter Infosocdirektivets artikel 3, stk. 1, skal tillægge ophavsmænd eneret til at tillade eller forbyde overføringen. EU-Domstolen klarlagde i den forbindelse, at der skal være tale om en medvirken til at give brugere adgang til beskyttede værker før der er tale om en overføring til almenheden. EU-Domstolen fastslog, at Ocilions ydelse ikke udgør en overføring til almenheden, da Ocilion udelukkende forsyner netoperatører med hardware og software og dermed ikke medvirker til at give brugerne adgang til beskyttede værker, da dette beror på netoperatørernes handling.

Læs hele dommen her: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=275384&pageIndex=0&doclang=da&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=4136734

Rådet og Parlamentet når til politisk enighed om at styrke forbrugernes position i den grønne omstilling

EU-Rådet (»Rådet«) og Europa-­Parlamentet (»Parlamentet«) nåede den 19. september 2023 til politisk enighed om direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling, som EU-Kommissionen (»Kommissionen«) forelagde den 30. marts 2022. Direktivforslaget ændrede direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder med henblik på at styrke forbrugernes retstilling i relation til den grønne omstilling.

Direktivet har til formål at bekæmpe urimelig handelspraksis, f.eks. greenwashing og social washing, der forhindrer forbrugerne i at træffe de rette grønne og cirkulære valg. Det omfattede bl.a. forbedring af bæredygtighedsmærkernes troværdighed ved fastlæggelse af centrale elementer i certificeringsordningen, forøget overvågning af anprisninger vedrørende miljøpræstationer samt medtagelse af urimelige anprisninger baseret på kompensation for drivhusgasemissioner på listen over forbudt handelspraksis.

Efter endelig vedtagelse af direktivforslaget vil medlemsstaterne i løbet af en gennemførelsesperiode på 24 måneder skulle indføre ændringerne i lovgivningen.

Læs pressemeddelelsen her: https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2023/09/19/council-and-parliament-reach-provisional-agreement-to-empower-consumers-for-the-green-transition/

Højesteret sætter punktum i sag om krænkelse af TREKs varemærkerettigheder

Højesteret traf den 4. oktober 2023 afgørelse i sag BS-10171/2021-HJR mellem Trek Bicycle Corporation (»Trek«) over for T. Hansen Gruppen A/S (»T. Hansen«). Sagen handlede om, hvorvidt T. Hansen ved brug af ord- og figurmærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY i forbindelse med salg af cykeludstyr havde krænket Treks varemærke TREK.

Højesteret tog først stilling til, om der en forelå krænkelse som følge af udvidet varemærkebeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019 (»den danske varemærkelov«) § 4, stk. 2, nr. 3, hvilket kræver, at varemærket er velkendt. Her fandt Højesteret, at det efter bevisførelsen ikke var godtgjort, at varemærket TREK var velkendt i Danmark. Der var derfor ikke sket en krænkelse efter denne bestemmelse.

Højesteret tog dernæst stilling til, om der forelå krænkelse som følge af risiko for forveksling mellem parternes varemærker jf. den danske varemærkelovs § 4, stk. 2, nr. 2. Her tiltrådte Højesteret Østre Landsrets vurdering om at afvise krænkelse. Det spillede her ind, at varerne under mærket TREK henvender sig til »hel- og halvprofessionelle sportsudøvere og til motionister, der må antages at have et ikke ubetydeligt mærkekendskab«. Hertil kom, at T. Hansens varer kun sælges i deres egne butikker og via egen hjemmeside, ligesom de kun markedsføres i egne kataloger og reklamer sammen med ofte lavt prissatte varer.

Der var derfor heller ikke grundlag for at statuere krænkelse som følge af forvekslingsrisiko, og T. Hansen blev således frifundet.

Læs Højesterets resume her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt-(H%C3%B8jesteretten).31478.aspx?recordid31478=2503

Læs hele afgørelsen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300016/files/10171-2021_Dom_til_hjemmesiden.pdf?rev1

Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse her: https://domsdatabasen.dk/webapi/api/Case/document/download/content/3886

Læs Østre Landsrets afgørelse her: https://domstol.dk/media/ayhh0vqp/bs118022019.pdf

Højesteret idømmer bøde på 16,9 mio. kr. til forsikringsselskab for vildledende markedsføring af bilforsikring i reklamefilm

Højesteret traf den 25. september 2023 afgørelse i sag 101/2022 og idømte et forsikringsselskab en bøde for brud på lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»den danske markedsføringslov«) i forbindelse med en reklamefilm.

Sagen angik, hvorvidt en reklamefilm udsendt af forsikringsselskabet, der blandt andet indeholdt udsagnet »hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op« var vildledende over for forbrugere.

Højesteret fastslog, at det afgørende ved vurderingen af, om markedsføring af en forsikring er vildledende, er produktets egenskaber, sådan som de fremgår af de aftalte vilkår for forsikringen. Reklameudsagnet var ifølge Højesteret egnet til at lade forbrugeren tro, at prisen for bilforsikringen ikke ville ændres, såfremt der opstod en skade. Forsikringsbetingelserne indeholdt derimod bestemmelser, der tillod forsikringsselskabet i tilfælde af skader på det forsikrede, at forhøje forsikringsprisen og selvrisikoen samt udsætte eventuelle præmienedsættelser. Højesteret fandt dermed, at reklameudsagnene var vildledende og i strid med den danske markedsføringslovs forbud mod vildledende reklame.

Bødens beløb blev fastsat til det dobbelte af forsikringsselskabets omkostninger til reklamefilmen svarende til 16,9 mio. kr.

Læs Højesterets resume her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt-(H%C3%B8jesteretten).31478.aspx?recordid31478=2501

Læs hele afgørelsen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300016/files/101-2022_anonym.pdf

Læs Østre Landsrets afgørelse her: https://domsdatabasen.dk/#sag/3257/3883

Læs forbrugerombudsmandens pressemeddelelse om sagen her: Højesteret dømmer Alka for vildledende markedsføring (forbrugerombudsmanden.dk)

Østre Landsret træffer afgørelse i sag mellem Gyldendal og Lindhardt og Ringhof om rækkevidden af en række oversættelsesaftaler

Østre Landsret afsagde den 8. september 2023 dom i sag BS-38543/2021-OLR mellem Gyldendal (»Gyldendal«) og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S (»L&R«). Tvisten drejede sig om, hvorvidt Gyldendals oversættelsesaftaler medførte en eksklusiv ret til digital udnyttelse af danske oversættelser af udenlandske litterære værker samt om L&R havde krænket denne ret. På baggrund af sagens principielle karakter, blev sagen behandlet af Østre Landsret som første instans.

Gyldendal havde tidligere udgivet danske oversættelser af udenlandske litterære værker som trykte bøger. I 2015 begyndte L&R at udgive disse værker digitalt i samarbejde med forfattere og oversættere uden Gyldendals tilladelse.

Gyldendal hævdede, at L&R’s digitale udgivelser udgjorde en krænkelse af deres eksklusive ret til at udnytte værkerne digitalt. Omvendt påstod L&R, at Gyldendals oversættelsesaftaler kun omfattede retten til at udgive oversættelserne som trykte bøger, ikke som digitale udgivelser.

Østre Landsret fastslog, at aftalen mellem oversætterne og Gyldendal kun gjaldt for trykte bøger, ikke digitale udgivelser. Af den grund kunne Gyldendal ikke forhindre oversætterne i at indgå digitale aftaler med andre forlag. Da Gyldendal ikke havde ret til digital udnyttelse, blev deres krav afvist, og L&R blev frifundet.

Læs hele dommen her:https://domstol.dk/media/nlmn12xe/385432021.pdf

Østre Landsret afsiger dom i tvist mellem Tromborg og AllergyCertified om produktudsagn og navnebrug

Østre Landsret afsagde den 7. september 2023 dom i sagen BS-34936/2022-OLR mellem Tromborg ApS (»Tromborg«) og AllergyCertified ApS (»AllergyCertified«), der står bag den private mærkningsordning »Allergy­Certified«. Sagen handlede om, hvorvidt udtalelser fremsat af Allergy­Certifieds medejer i DR-­programmet »Kontant« udgjorde en krænkelse af reglerne i lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»den danske markedsføringslov«), herunder navnlig reglerne om god markedsføringsskik, sammenlignende reklame, misrekommandering og vildledende markedsføring. Sagen vedrørte også spørgsmålet om, hvorvidt AllergyCertifieds navn, logo og omtale på deres hjemmeside var vildledende.

Tromborg nedlagde påstand om, at AllergyCertified og medejeren skulle betale 2.000.000 kr. med tillæg af procesrente til Tromborg samt, at AllergyCertified skulle forbydes at anvende navnet AllergyCertified kommercielt. AllergyCertified påstod frifindelse.

Østre Landsret fandt, at AllergyCertifieds medvirken i »Kontant« ikke udgjorde skjult reklame for AllergyCertified, og at de konkrete udtalelser ikke var i strid med den danske markedsføringslov. Endelig fastslog Østre Landsret, at der ikke var grundlag for at udstede et forbud mod brugen af navnet »Allergy­Certified,« selv om AllergyCertified blev fundet at have vildledt forbrugere på deres hjemme­side. Som følge heraf blev AllergyCertified frifundet af Østre Landsret for samtlige påstande.

Læs hele dommen her: https://domstol.dk/media/dzlieal3/dom-bs-34936-2022-olr.pdf

Sagen om krænkelse af FUGA-el-kontaktserie ender med forbud mod efterligning

Sø- og Handelsretten afsagde den 29. august 2023 kendelse i sag BS-54170/2022-SHR mellem sagsøger Schneider Electric Danmark A/S (»SE«) og sagsøgte SG Armaturen A/S (»SG«).

Tvisten i sagen angik, hvorvidt SE’s serie af el-kontakter betegnet »FUGA-serien« var beskyttet, og om SG’s produkter krænkede SE’s rettigheder.

SE påstod, at SG havde krænket SE’s rettigheder efter en række immaterialretlige bestemmelser og nedlagde påstand om midlertidigt forbud.

Sø- og Handelsretten fandt, at SG tilstræbte at overtage designelementer fra FUGA-serien der var beskyttet som brugskunst, hvorfor SG-produkterne udgjorde en krænkelse efter lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023 (»den danske ophavsretslov«) § 2, stk. 1.

Derudover fandt Retten, at den informerede bruger ville få samme helhedsindtryk af SG’s kontaktserie, som det, den pågældende ville få af SE registrerede designs. Dermed fandt Retten en krænkelse af SE registrerede designs, jf. lovbekendtgørelse nr. 89 af 29. januar 2019 (»den danske designlov«) § 9.

Sø- og Handelsretten fandt desuden, at SE kontaktserie havde en markedsposition, der nød beskyttelse efter lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»den danske markedsføringslov«) § 3 og, at SG’s produkter udgjorde en tilstræbt nærgående efterligning af FUGA-serien og derfor krænkede den danske markedsføringslovs §3, stk.1.

På denne baggrund gav Sø- og Handelsretten SE medhold i deres påstand om midlertidigt forbud mod salg mv. i Danmark.

Læs dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Kendelse_BS-54170-2022-SHR.pdf

Forbrugerombudsmanden prioriterer sager om virksomheder, der ikke er opmærksomme på gældende lovgivning

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) oplyste i en pressemeddelelse den 15. september 2023, at Forbrugerombudsmandens årsberetning 2022 har vist, at en stor andel af Forbrugerombudsmandens sager bestod af virksomheder, der ikke er opmærksomme på gældende lovgivning, når de udviklede nye digitale forretningsmodeller.

I 2022 afsluttede Forbrugerombudsmanden 7.329 sager. Forbrugerombudsmanden valgte at prioritere sager, hvor virksomheder ikke er opmærksomme på gældende lovgivning. Heriblandt var sager om reservation, hvilket handler om, at der bliver blokeret et beløb på forbrugernes konti ved handel på f.eks. webbutikker uden forbrugernes samtykke og sager om greenwashing.

Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen skrev i forordet til årsberetningen: »Det er min opfattelse, at dansk erhvervsliv generelt gerne vil efterleve den forbrugerbeskyttende lovgivning. Ikke desto mindre er der behov for større opmærksomhed på, at teknologiske fremskridt ikke står over gældende lovgivning.«

Læs pressemeddelelsen her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2023/forbrugerombudsmandens-arsberetning-virksomheder-med-digitale-loesninger-skal-huske-lovgivningen/

Brændefyring kan ikke markedsføres som miljøvenligt eller CO2-neutralt

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) oplyste i en pressemeddelelse den 21. juli 2023, at Forbrugerombudsmanden indskærpede forbuddet mod vildledende markedsføring over for 22 virksomheder samt politianmeldte én virksomhed for overtrædelse heraf. Det skyldes, at de pågældende virksomheder havde overtrådt reglerne i lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»den danske markedsføringslov«) om vildledende markedsføring ved at have markedsført brændefyring som miljøvenligt eller CO2-neutralt.

De 23 virksomheder havde i 2022 markedsført brændeovne, brænde og træbriketter ved brug af udsagn som »miljøvenlig«, »miljø­rigtig«, »godt for miljøet«, »fyre op med god samvittighed«, »skånsom for miljøet« og »CO2-neutral«. Det havde efter Forbrugerombudsmanden vurdering givet forbrugerne et fejlagtigt indtryk af brændefyrings miljøbelastning. Ifølge Miljøstyrelsen er brugen af brændeovne og brændekedler den største danske kilde til partikelforurening. Markedsføringen gav det fejlagtige indtryk, at afbrændingen havde en mindre skadelig effekt på klimaet, end den reelt har.

Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen udtalte: »Så godt som hele branchen har markedsført deres produkter som mindre miljøbelastende, end de er. Vi har indskærpet forbuddet mod vildledning overfor de pågældende virksomheder med forventning om, at de retter ind. For en enkelt virksomhed har vildledningen været så alvorlig, at vi allerede nu har politianmeldt den.«

Læs forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2023/braendeovne-braende-og-traebriketter-kan-ikke-markedsfoeres-som-miljoevenlige-eller-co2-neutrale/

BMW Danmark er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) oplyste i en pressemeddelelse den 19. juli 2023, at den havde politianmeldt BMW Danmark A/S (»BMW Danmark«) for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»den danske markedsføringslov«) regler om forbud mod vildledende reklamer.

Politianmeldelsen kom i kølvandet på en markedsføringskampagne i 2021 og 2022, hvor BMW Danmark blandt andet brugte udsagn som »Verdens mest bæredygtige bilproducent«, »Der er bæredygtighed i hver en bil, BMW producerer« og »Hele produktionskæden for BMW iX er grøn«.

Det følger af den danske markedsføringslovs § 5, stk. 1, at markedsføring ikke må indeholde urigtige oplysninger eller på anden måde vildlede forbrugerne. Det følger endvidere af samme lovs § 6, stk. 1, at markedsføringen ikke må vildlede ved at skjule væsentlige oplysninger eller præsentere dem på en uklar måde.

Forbrugerombudsmanden var af den opfattelse, at udsagnene var vildledende og i strid med de nævnte regler i den danske markedsføringslov, eftersom de miljø-og bæredygtighedstiltag, som BMW Danmark havde benyttet, var sædvanlige for øvrige bilproducenters tilsvarende tiltag. Det var derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at udsagnene uberettiget fik BMW Danmarks biler til at fremstå som mindre miljøbelastende, end de faktisk var samt til at fremstå som væsentligt mindre miljøbelastende end andre biler.

Læs pressemeddelelsen her : https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2023/forbrugerombudsmanden-har-politianmeldt-bmw-danmark-as-for-vildledende-markedsfoering/

Peter Schønning har udgivet en artikel om ophavsret til kunstværker skabt ved hjælp af kunstig intelligens

Advokat Peter Schønning har skrevet en artikel, der undersøger betingelserne for ophavsretlig værkshøjde, når algoritmer m.v. i kunstig intelligens spiller ind ved frembringelsen af kunstværker. Spørgsmålet var, om sådanne AI-genererede billeder nyder ophavsretsbeskyttelse, og i givet fald, hvem ophavsretten tilfalder. Artiklen er udgivet i Ugeskrift for Retsvæsen med nr. U.2023B.220

Peter Schønning slog fast, at ophavsret kræver menneskelig indgriben og at det derfor måtte diskuteres, hvor meget indgriben, der skal til.

Forfatteren undersøgte værkshøjdekravet igennem internationale, EU og danske retskilder og nåede frem til, at værkshøjdekravet ifølge EU-domstolens praksis generelt var lavt og Schønning mente også, at den kunsthistoriske udvikling og den juridiske litteratur peger i retning af, at værker skabt ved hjælp af maskiner og tilfældighed også nyder ophavsretlig beskyttelse.

Schønning konkluderede afslutningsvist, at retskilderne og den historiske udvikling indikerer et fleksibelt værkshøjdebegreb, som kan rumme værker skabt i en kombination af AI og menneskelig intervention. Hvem der skal anses for ophavsmand, måtte ifølge forfatteren bero på en konkret vurdering.

Læs artiklen her: https://pro.karnovgroup.dk/b/documents/7000931882